Øl stilarter

Øl Stilarter.

Her får du en gennemgang af de forskellige stilarter der findes inden for øl verdenen. Hvad der kategoriser dem kendetegner dem og deres historie.

 

Øl Leksikon :

Abbeybier. Belgisk øl brygget i klosterstilen, d.v.s. tæt op ad trappistøl. Voldsom ale, som har stor fyldighed, er krydret og har meget alkohol. Forskellen mellem trappist og abbey er, at mens trappistøl skal være brygget på et kloster, så kan abbeybier være brygget af hvem som helst.

 

Ale. Låneord fra engelsk, der på dansk er blevet til fællesbetegnelse for de øltyper, som er fremstillet ved overgæring, d.v.s. ved anvendelse af en særlig gærtype, og ved gæring ved høj temperatur.

 

Amber. Mest brugt om en ravfarvet ale, men betegnelsen bruges også ganske ofte om lagerøl i samme farve.

 

Bajer. Lagerøl-type oprindeligt fra Bayern i Sydtyskland, mørkere og mindre bitter end pilsneren.

 

Barleywine. Som navnet antyder en bygvin, altså en øl, der er næsten lige så stærk som vin. Egentlig en ale, altså overgæret, men betegnelsen bruges også af og til om meget stærke lagerøl, f.eks. om Carlsberg Master Brew.

 

Berliner weisse. Særlig berlinsk udgave af weissbier, meget tynd i alkohol, meget syrlig. Serveres som regel tilsat et skud frugtsirup, som balancerer den høje syrlighed.

 

Best bitter. En lidt stærkere og mere fyldig udgave af bitter.

 

Biere de garde. Ale fra Nordfrankrig, frugtagtig og kraftig, men dog forfriskende (i modsætning til Belgiens abbeybier, som er mere tung).

 

Bitter. Engelsk samlebetegnelse for øl serveret på pub, og, i modsætning til lagers, brygget som ale. Kan være en real ale, men også mere industrielle engelske ales kaldes »bitter«. Serveres forholdsvis varm, har lav kulsyre og moderat bitterhed.

 

Blonde. Lys på fransk og flamsk, lys belgisk ale, som ikke er urimeligt stærk, omkring 6 procent er almindeligt.

 

Bock. Stærk øl brygget som lagerøl, oprindelig fra Tyskland. De forskellige lande laver nogle ret forskellige øl, som kaldes bock, i Holland et det f.eks. sødlige, stærke sæsonøl.

 

Classic. Ny dansk øltype, som egentlig ikke er så meget andet end et lille twist på den almindelige hverdagsøl, vi kalder pilsner. Farven er lidt mørkere (ofte opnået ved tilsætning af farve), bitterheden lidt mindre markant.

 

Dobbelbock. En særlig stærk udgave af bock-øl på op til 10 pct. – ses mest i Tyskland.

 

Dortmunder. Fyldig, mørk gylden lagerøltype fra Tyskland.

 

Dubbel. Belgisk abbeybier eller trappist, mørk kastanjefarvet med medium alkoholstyrke, kraftig frugtagtig og ristet aroma og afbalanceret bitterhed.

 

Dunkel. Det tyske ord betyder mørk og hentyder sædvanligvis til mørkere tysk-inspirerede mærker af lagerøl.

 

ESB. Står for Extra Special Bitter, altså en bitter, som, for at låne fra et kendt reklameslogan, har mere af det hele. Mere fyldighed, bitterhed og alkohol.

 

Faro. En sødet udgave af gueuze.

 

Fraise. Belgisk jordbærøl, fremstillet på samme måde som kriek.

 

Framboise. Belgisk hindbærøl, fremstillet på samme måde som kriek.

 

Gueuze. (Kan også staves Geuze). Sjælden belgisk øltype, som hverken er ale eller lager. Den brygges ved vildgæring, altså ved de mikroorganismer som tilfældigvis havner i brygget. Stærkt syrlig, af og til sur, øl, som for de fleste kræver tilvænning…

 

Guldøl. Dansk udgave af en pilsnertype med lidt mere alkohol end sædvanligt. 5,6-5,8 pct. mod normalt omkring 5 pct.

 

Hefe. Tysk for gær, betegner på weissbier den almindelige udgave, som ikke er filtreret, og derfor fremtræder meget uklar i glasset (modsat kristall).

 

Hvidtøl. Gammel dansk øltype, som i den moderne version er meget sød, alkoholsvag og næsten uden bitterhed.

 

Imperial stout. Særlig stærk variant af stout. De danske portere burde nok snarere høre til i denne kategori frem for typen porter.

 

IPA. India Pale Ale, en engelsk ale udviklet i kolonitiden til eksport fra England til Indien. Har højere alkoholprocent og mere bitterhed end traditionelle engelske øltyper. Begge dele for at konservere øllet til sørejsen.

 

Irish stout. Stout i den særlige irske version, der er bedst kendt som Guinness, en næsten sort øl, som trods udseendet er blød og forfriskende at drikke.

 

Kriek. Kirsebærøl fremstillet med gueuze som grundøl, tilsat kirsebærsaft eller -sirup under eller efter brygningen. Også andre kirsebærøl, der ikke er baseret på gueuze, kaldes ofte for kriek.

 

Kristall. Filtreret udgave af weissbier, der fremtræder helt klar i glasset.

 

Kölsch. Tysk øltype fra Köln, overgæret, let frugtagtig lys øl.

 

Lagerøl. Øltyper, som er fremstillet ved undergæring, og som efter gæringen modnes med en lang (i hvert fald i gamle dage) lagringsperiode på bryggeriet. På dansk bruges ordet i dag mest om de oprindelige centraleuropæiske øltyper så som bayersk øl, selv om pilsnerøl rent teknisk også er lagerøl.

 

Lambic. Grundøllen i gueuze er lambic, en meget sur drik med meget lavt kulsyreindhold. Lambic kræver nogen tilvænning – og stærk emalje på tænderne – før det bliver en nydelse.

 

Lys pilsner. Særlig dansk øltype, omkring 2,5 procent alkohol, altså ca. halvt så stærk som en almindelig dansk pilsner.

 

Microbrew. Øl fra amerikansk – eller dansk for den sags skyld – lille, håndværkspræget bryggeri. Brygget er ikke af en bestemt type, men flertallet af de nye småbryggerier satser på varianter af ales.

 

Mild. Engelsk ale, lidt tyndere end sædvanligt, og med lav bitterhed.

 

Overgæring. Metode til fermentering af brygget, hvor der anvendes særlige gærstammer, og hvor gæringen foregår ved relativ høj temperatur. Giver øltyper, der har frugtagtige toner (som ikke findes i undergærede øl).

 

Pale ale. Engelsk ale, forholdsvis bitter, og »pale« d.v.s. bleg ( i modsætning til de mørkere typer af ale).

 

Pilsner. Oprindelig lys lagerøltype fra Plzen i Tjekkiet. De danske udgaver er som regel ikke så bitre og sødlige som deres tjekkiske forlæg.

 

Porter. Mørk type med ristet grundkarakter, oprindeligt fra London med omkring 5 pct. alkohol. Genopstået i Danmark og andre steder som en langt stærkere øl i samme stil.

 

Radler. Tysk eller østrigsk drik bestående af ca. halvt sodavand og halvt almindelig øl af pilsnertypen.

 

Fuglesang har i Danmark lanceret sin Birdie, som består af grapetonic og øl.

 

Real ale. Engelsk ale, serveret fra ølfadet med håndpumpe eller ved direkte tapning fra en øltønde på bardisken. Real ale er ikke en øltype, men et begreb, der anvendes om den rette måde at brygge (i reglen håndværksproduktion), opbevare og servere øllet.

 

Red. Mange forskellige øl-typer gør krav på navnet red. Oftest anvendes det om rødlige lagerøl. I Irland laves den særlige ale Irish Red, f.eks. som mærket Kilkenny.

 

Saison. Forfriskende ale fra det sydlige Belgien, som stilmæssigt ikke ligger langt fra sine franske søstre lige syd for grænsen: biere de garde.

 

Schwarzbier. Tysk næsten sort lagerøltype, som, trods det voldsomme udseende, er forholdsvist »drinkable«, d.v.s. læskende og let.

 

Stout. Meget mørk, næsten sort overgæret øltype, brygget på kraftigt ristede malttyper, i visse tilfælde også på umaltet ristet byg.

 

Trappist. Belgisk øl brygget af munke på et af de seks trappistklostre i landet. Stærke, meget fyldige ales, krydrede og frugtagtige.

 

Tripel. Stærk belgisk abbey- eller trappistøl, lys i farven, men voldsom i smagen.

 

Undergæring. Metode til fermentering af brygget. Det er den klassiske metode fra midten af 1800-tallet, gæringen foregår relativ koldt, og øllet får en »ren« og ukompliceret aroma. Undergærede øl kaldes også lagerøl, fordi øllet skal modnes ved kold lagring.

 

Weissbier. Tysk øltype brygget delvis (ca. halvdelen) på hvede i stedet for byg, syrlig, kornagtig og meget karakteristisk smag.

 

Weizen. Tysk ord for hvede, i de fleste sproglige opfattelser det samme som weissbier.

 

Wiener. Ravgylden lagerøltype fra Wien fra midten af 1800-tallet. Kun få øl kalder sig wiener i dag, men faktisk brygges der mange øl, som ligger tæt op ad typen.

 

Witbier. Belgisk og hollandsk variant af hvedeøl, mere krydret og skarp i smagen end tysk weissbier.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

%d bloggers like this: